Hvert år i november finder en af de store ”festdage” for kapitalismen sted. Black Friday, hvor der for alvor skrues op for forbruget, og de ”gode tilbud” står i kø. Som med så meget andet i vores kultur i dag, stammer fænomenet fra den globale kapitalismes arnested, USA. Herfra har buddet om at forbruge til vi segner lydt i årtier, og vi adlyder i stigende grad, mens vores byer omformes med internationale kædebutikker, kebabshops og andre globale fænomener i en grad, så vi efterhånden får sværere og sværere ved at se forskel på København, Paris og Beijing.
Verden bliver mere og mere ens, jo mere spillerum den globale kapitalisme får, og når det sker, så mister vi vores særegne kulturer, og den lokale sammenhængskraft udviskes, mens det globale forbrugssamfund styrkes. Homogeniseringen får os til at glemme, hvem vi egentlig er, og i stedet for at danne vores identitet med udgangspunkt i givne, kulturelle omstændigheder, presses vi nu til at definere vores egen, individuelle identitet gennem endeløst og meningsløst forbrug.
Vi mener, at Black Friday er en glimrende lejlighed til at reflektere over, hvordan vi forbruger, hvilken indflydelse den globale kapitalisme har på vores samfund, og vores væren som mennesker med rod i en lokal sammenhæng, samt vores identitet. Vi opfordrer dig til droppe Black Friday, droppe materialismen og i stedet komme i gang med noget andet – nemlig, at huske, hvem du – og vi – egentligt er.
Det globale forbrugersamfund
Den globale homogenisering er en realitet. Hvis du sætter dig ind i et fly og tager til en storby på den anden side af jorden, vil du i høj grad se de samme butikker på gaderne, som du ser herhjemme eller i andre europæiske storbyer. Mennesker vil gå med blikket klinet mod de samme skærme produceret af Apple eller Samsung, og forbinde sig med hinanden via de samme sociale netværk, der serverer en stærkt redigeret udgave af virkeligheden, hvor alt, der reelt kan forstyrre driften mod mere forbrug, censureres væk.
Den grænseoverskridende kapitalisme ønsker altid at kunne levere et ensartet produkt, overalt i verden. Din Big Mac™ skal være den samme, uanset om du er i Tokyo eller Moskva. Det er bedst for forretningen.
I en verden, hvor vi i stigende grad betaler for vores produkter med andet end penge, og i stedet betaler ved at give vores data væk, er produktet dig selv. Den globale homogenisering rammer også dig, når du langsomt, gennem en massiv påvirkning, vænnes til at begære de samme dyre og ensartede produkter, som alle andre i verden. Ligeledes rammer det også dine bekymringer og holdninger. Således kunne vi i København i juni måned se danskere i endnu en imitation af USA, da 15.000 mennesker gik i demonstration, fordi en sort mand over there havde mistet livet i et sammenstød med politiet. Alt imens de tog billeder og selfies med deres iPhones og lagde dem op på Twitter, Instagram og Facebook med de rigtige hashtags, så de rigtigt var en del af den globale bevægelse. Det hele var velsignet af stort set alle multinationale virksomheder, der med én stemme erklærede deres firmaers støtte til Black Lives Matter, og fandt på alle mulige former for tiltag, der skulle signalere deres dyd.
Så mange mennesker er det svært at aktivere, når det kommer til de nære problemer i vores samfund. Hvor mange går på gaden for bedre vilkår for vores ældre, mod ydmygelsesvold af vores unge, mod den seksuelle vold, der rammer danske kvinder, eller for at bevare og forsvare det som gør os til noget særligt i en verden med tiltagende globalisering: Vores kultur og vores folk? Således påvirkes vi stærkere af de globale strømninger, der fremmes af dem med stemmer, der lyder højest: Hollywood, Netflix, HBO, Amazon, Apple og alle de andre.
Iøjnefaldende forbrug
For de globale virksomheder er det vigtigste profitten. De ønsker, at du skal købe deres globalt ensartede produkter, og at du skal købe så mange af dem som muligt. Det tjener deres formål, hvis du dydigt går på arbejde, og bruger din indkomst på forbrug. De har ingen interesse i, hvem du er, og hvor du kommer fra, tværtimod så tjener det deres formål bedst, hvis du glemmer det.
Et af kendetegnene ved det moderne industrielle samfund er det såkaldte ”iøjnefaldende forbrug”, som den norsk-amerikanske sociolog, Thorstein Veblen, beskrev som en konsekvens af det tidlige industrisamfund sidst i 1800-tallet. Dengang handlede det om de rige, som købte dyre varer for at skabe identitet i den nye samfundsform, men i dag, hvor de fleste af os har penge mellem hænderne, er det noget, vi alle gør.
Før i tiden var vi i højere grad bundet af vores naturlige identitet – altså det vi er født ind i. For vi fødes ind i verden med en krop, og den er givet et af de to køn, vi har forældre og derved en familiær sammenhæng, og vi fødes også ind i en givet folkelig sammenhæng. Vi er danskere, og på det større plan europæere. Den globale kapitalisme ser os helst være fri for alt dette. Den har brug for arbejdere, der omstillingsparat kan flytte fra alt det de kommer fra for at tjene penge, og den har også brug for forbrugere med umættelig sult efter varer og ydelser.
Derfor ser du multinationale virksomheder arbejde for at opløse lokal identitet. Med paroler hentet fra den yderste venstrefløj taler globale firmaer om anti-racisme, mens de stempler kærlighed til ens egne som had til den anden. De fejrer LGBT+ værdier ved at pumpe penge ud til Pride-parader, pakke alt ind i regnbueflag og derved ophøje dette til ideal, frem for den rodfæstede kernefamilie. De forsøger endda at opløse vores kønsnormer, hvilket blandt andet kommer til udtryk, når en af verdens største konsulentvirksomheder, Accenture, hvert år fejrer ”International Day of Transgender Visibility”. Det er radikal politik serveret til dig af verdens rigeste.
Den totale frihed
Normer og identitet er noget vi får fra den sammenhæng, vi fødes ind i. Vi er allerede bundet af det, vi kommer fra, og fra dette udgangspunkt kan vi udvikle os. Dette er et grundvilkår for den menneskelige eksistens. Der er ingen, der fødes som ”verdensborgere” eller ”kosmopolitter”, derimod er vores væren bundet til en specifik kontekst.
Mange af os glemmer dette, når vi igen og igen får fortalt historien om, at vi er helt frie mennesker, der selv kan bestemme om vi er mand, kvinde eller et af de andre tusinde køn, at vi kan lade vores seksualitet definere hvem vi er, eller at vi kan vælge at være en anden etnicitet end den, som er os naturligt givet.
Når vi vælger at forkaste dem vi er, og den identitet vi er født ind i, så efterlader det et tomrum. Fortællingen som promoveres af både den globale kapitalisme og af venstrefløjen er, at vi er ”frie til at være som vi vil”. Men sandheden er, at den nedbrydende totale frihedsideologi efterlader et tomrum, som hele tiden skal udfyldes, og det gør vi gennem forbrug. For det er gennem forbruget, vi i det moderne og rodløse samfund fortæller andre, hvem vi er. Vi køber os til en ny identitet, og det holder aldrig op. Den ro, som forbruget giver os i vores egen selvfortælling, varer kun et ganske kort øjeblik. Derefter skal den fornys igen, og vi forbruger mere, så vi kan forsikre os selv om, at vi nu også er dem vi ønsker at være, for derved at kvæle den følelse af tomhed, som det moderne forbrugssamfund uvægerligt efterlader os med.
På denne måde tjener opløsningen af det lokale flere formål for den globale kapitalisme. Det gør os både til bedre arbejdere og bedre forbrugere. Vi bliver med andre ord mere føjelige for den globale kapitalismes formål: Uendelig vækst og mere forbrug, der fører til yderligere profit.
Husk hvem du er
Men det behøver ikke være sådan. På trods af det totale bombardement, som unge dagligt udsættes for fra DR3, DR Ultra, TV2 Echo og mange andre kanaler, så behøver vi ikke at opfinde os selv. Vi har allerede fået et køn fra fødslen, og vi er født ind i en sammenhæng. I stedet for at forkaste det vi har fået i arv, kan vi i stedet forkaste den globale homogeniserings ideologi.
Du er født ind i et folk. Det folk har en lang og glorværdig historie. Det folk har en spændende og rig kultur. Ikke nok med det, du er født ind i en større europæisk sammenhæng. Det mest mangfoldige kontinent i verden, og et væld af litteratur, filosofi, musik og anden kultur, som også har haft en indflydelse på det, du selv kommer af. Alt dette er dit, og venter bare på, at du tager det tilbage.
I dag lærer man mere om fattige børn i ulande og de 17 verdensmål end ens egen historie i skolerne. Vi hører kun lidt om, hvem vi selv er, for også skolerne lægger mere vægt på at forberede os til det globaliserede arbejdsmarked, end at give os den bedste ballast til at navigere i en forbunden verden: En solid viden om egen identitet.
Hvis du ønsker, at huske hvem du er, så er du nødt til at gøre oprør mod det blinde forbrug, og bryde ud af den globale homogenisering. Først og fremmest, så forbrug mindre og når du skal forbruge (for det slipper vi ikke for), så forbrug bedre. Drop amerikanske forbrugs-festdage som Black Friday.
Drop de bedøvende streamingtjenester som Netflix, HBO, Amazon Prime og alt det der. Det berøver dig din tid, og fylder dig med propaganda for den globale homogenisering. Brug i stedet din tid på at uddanne dig om det, som du har fået i arv. For at du kunne være her i dag, har der været en lang række mænd og kvinder, som har elsket, kæmpet, givet liv og taget liv. Du har en fantastisk historie, og du bør kende den, hvis du vil vide, hvem du er. Læs bøger og se dokumentarer om dansk og europæisk historie. Se dansk og europæisk film, frem for de globaliserede Hollywood-produktioner. Hør musik, der trækker på danske og europæiske traditioner.
Drop McDonalds, Burger King og kebab. Din kultur er også din madkultur. I Danmark har vi en fantastisk madkultur, men den forsvinder, hvis vi vælger det billige affald, som der sælges fra de utallige kebab-butikker og amerikanske kæderestauranter, der findes overalt i dag. Det er både bedre kvalitet og smager bedre, og er lavet af lokale råvarer, og så er det dit eget. Du husker bedre, hvem du er, når du spiser mad med forbindelse til din identitet, frem for en nuddelret fra Asien eller en Shawarma fra Mellemøsten.
Handl lokalt. Glem de multinationale virksomheders produkter. Køb kød, grønt og mejeriprodukter produceret i Danmark og Europa. Køb frugt og grønt efter sæson, det er både billigere og bedre for naturen, og det er den måde vi altid har spist på. Ved at støtte den lokale produktion af det, som kan vokse her, så er du også med til at værne om den madkultur, der gør os til dem, vi egentlig er.
En kultur lever kun i kraft af at der er mennesker, der praktiserer den, den skal både vedligeholdes, forsvares og naturligvis også udvikles, for en levende kultur er ikke statisk, men udvikler sig med rødderne solidt plantet i den muld, hvor den vokser. Når du husker hvem du er og lever derefter, er du også med til at bringe dine forfædres traditioner videre, frem for at tjene den globale kapitalisme og deres jagt på profit. Hvilken vej vælger du?